Belysning udendørs viser vejen, skaber et indbydende indtryk og øger trygheden. Samtidig fremhæves husets arkitektur, og den tid, du kan tilbringe udendørs i haven forlænges. En god lyssætning udendørs skaber også en smuk udsigt og udvisker grænsen mellem ude og inde. Med flere lyspunkter og lave lysmængder reduceres risikoen for ubehagelig blænding.