Mange af dagens nybyggede huse har åbne planløsninger, hvor man både spiser, ser TV, spiller spil og laver lektier. For at opnå en god almenbelysning med downlights et sådant sted, er det en fordel at tilpasse belysningen efter, hvordan rummet anvendes.
Belysning i vinduesnicher giver et hyggeligt indtryk fra både indvendigt og udvendigt. En behagelig aftensbelysning opnås med minidownlights, der giver et perfekt hyggelys om aftenen, eksempelvis i en niche eller på en hylde - desuden bruger de meget lidt energi.
Vi anbefaler ofte at placere belysningen langs med en væg, dels fordi en belyst væg får rummet til at syne større, dels for at skabe fine effekter ved eksempelvis at belyse en billedgruppe. Hvis man har lyst, kan man vælge en væg, som man ser tydeligt, når man kommer ind i rummet, for at skabe et fint blikfang.
Med skjult belysning kan du skabe et effektivt baglys, der kan fremhæve en tekstil, en struktur eller farve. Skjul LED-listen i en loftsniche, gardinniche eller på en loftsbjælke. Kombiner lys med tekstiler og materialer for at skabe en hjemlig og hyggelig følelse.
Hvis du opdeler belysningen i forskellige områder, kan du varierer lyset efter, hvordan rummet anvendes. De fleste af vore armaturer er dæmpbare med de mest anvendte lysdæmpere på markedet.
Ret lyset fra dine LED-spotlights på det, du ønsker at fremhæve og have fokus på. Skab alt fra en god arbejdsbelysning til et dejligt stemningslys med spotlights i loftet. Med spotlights monteret på kontaktskinnen eller i loftet får du en fleksibel belysningsløsning. Også velegnet til høje, vinklede lofter, da armaturet kan vippes og drejes.
Mange af dagens tv-værelser fungerer også som kombinerede legerum eller alrum hvilket stiller krav til rengøringsbelysningen, men også til det behagelige hyggelys om aftenen. Med en god styring og dæmpning kan man anvende samme armaturer til begge dele. Med justerbare armaturer er det også muligt at ændre lyset, hvis rummets anvendelsesområde forandres, efterhånden som årene går.
Undgå at placere downlights i loftet ved tv'et for at undgå forstyrrende blænding på skærmen. Et indirekte lys bag tv'et kan dog være behageligt for øjet.