Små formater, udvikler lav varme, er ekstremt energieffektive samtidigt med at de har en overlegen levetid, desuden er LED helt fri for kviksølv og andre tungmetaller, og er derfor uden tvivl den mest miljøvenlige og sikre lyskilde vi har i dag.
LED-belysning er meget energieffektiv sammenlignet med traditionel belysning og kræver kun lidt vedligeholdelse.
LED kan spare op til 85 % på energiforbruget sammenlignet med glødelyskilder og 50 % sammenlignet med lysstofrør (lavenergi). LED har samtidigt en levetid, der er 4-40 gange længere end traditionelle lyskilder, hvilket indebærer at der skal håndteres færre lyskilder ved genbrug - og vi slipper for besværlige og kostbare udskiftninger.
LED giver nye muligheder for at lysdesign og placere lyset der, hvor du har størst behov, små armaturer med lav effekt giver store designfordele og betyder at man kan placere lyser, hvor det tidligere var vanskeligt, i vinduer og nicher på vanskeligt tilgængelige steder.
LED starter med fuld effekt og er nemme at lysregulere, ligesom det er nemt at styre lyset præcist som man vil efter omstændighederne og stemningen. Levetiden påvirkes heller ikke negativt af at man tænder og slukker.
LED påvirkes ikke af rystelser og vibrationer da de ikke indeholder en glødetråd eller dele, der kan gå i stykker.
LED-lyset er næste helt fri for UV- og IR-stråling.