LED er dyrere i indkøb, men medregner man omkostningerne til vedligeholdelse (skift af lyskilder) og drift (energiforbruget) og sammenligner med traditionelle lyskilder, betaler det sig oftest meget hurtigt at investere i LED.
Sammenlignet med halogen til netspænding (230V) betaler investeringen sig hjem på et par år, derefter fortsætter den med at spare penge i resten af dens levetid.
LED kan spare op til 85 % på energiforbruget sammenlignet med glødepære og 50 % sammenlignet med lavenergilamper (kompaktlysrør) samtidigt med at dens levetid er 4-40 gange så lang.