LED (Light Emitting Diode) eller lysdioder er en relativt ny lyskilde på markedet, om end teknikken er gammel, da den blev opdaget allerede i starten af 1900-tallet, lige efter at Edison havde opfundet glødelampen; men på det tidspunkt forstod man ikke omfanget. I 1960erne begyndte man at anvende de første røde lysdioder, men det var først efter år 2000 at man for alvor begyndte at bruge den som lyskilde.
Lysdioder indeholder ingen glødetråd, gas, glaskolbe eller bevægelige dele - til forskel fra andre lyskilder. Lysdioder indeholder en speciel halvleder, der afgiver lys når der føres elektrisk strøm igennem dioden.
Afhængig af hvilke grundstoffer, der indgår i halvledermaterialet, lyser den med forskellige farver: rød, grøn, gul, ultraviolet eller blå. Som beskyttelse mod ydre påvirkninger, og for at kunne tilsluttes elektrisk, placeres dioden i en pakning, der giver en udstrålingsvinkel på 140-180 grader.
Hvidt lys dannes med fosforteknik, nogenlunde på samme måde som i lysstofrør - en blå ultraviolet diode udstyres med et gult eller orange lyspulver (fosfor), som omdanner en del af strålingen til gult lys, så resultatet bliver hvidt lys.